Folkemødet 2015

18.06.2015

Stemningen var god, da udvalget fredag den 12. juni sammen med Kristiansen+Partners var vært for to velbesøgte debatter i Røgeriets mødetelt på Folkemødet 2015. Den ene debat handlede om embedsværkets samspil med pressen i nutidens medievirkelighed. Den anden debat tog afsæt i dele af udvalgets diagnose af, hvordan det står til med embedsværket anno 2015.

Begge debatter blev indledt med et kort interview af Marius Ibsen, medlem af udvalget, hvorefter Michael Kristiansen ledte slagets gang.

Våbenkapløb mellem pressen og embedsværket – hvordan øges tilliden?

Medierne udvider med gravergrupper og søger aktindsigt som aldrig før, og Slotsholmen opruster med flere spin- og mediefolk. Men hvad er konsekvenserne af dette våbenkapløb om mediedagsordenen? Hvordan præges det politisk-administrative samspil, og har det konsekvenser for tilliden til vores folkestyre?
Sådan lød oplægget i den første debat. Michael Kristiansen styrede diskussionen, der bl.a. satte fokus på fagjournalistikkens trange kår, embedsværkets manglende evne til at reagere proaktivt på en ny medievirkelighed, og en opfattelse af en lukket kultur på Slotsholmen. De veloplagte debattører var

• Michael Børsting, tidligere særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen og nu Public Affairs direktør hos Geelmuyden Kiese
• Anton Geist, indlandsredaktør på Dagbladet Information
• Erik Albæk, professor i journalistik og statskundskab ved Syddansk Universitet

Debattørerne konstaterede hurtigt, at det selvfølgelig er journalisternes opgave at gribe fat i det, når noget går galt i den offentlige forvaltning. Den dybdegående fagjournalistik har imidlertid fået vanskeligere kår – både på redaktionerne og i forholdet til centraladministrationen, hvor det er blevet sværere for journalisterne at trænge igennem og få adgang til brugbare fakta. Kvaliteten af de oplysninger, medierne kan få, er ganske enkelt for dårlig, lød vurderingen.

Det blev samtidig fremhævet, at medieudviklingen og deraf presset på centraladministrationen er voldsomt forøget alene over de seneste år. I den situation har embedsværket været alt for reaktivt. Budskabet var, at embedsværket bliver nødt til at genfortolke sig selv til en ny medievirkelighed. Embedsværket er simpelthen ikke stemplet ind!
Debatten satte også fokus på konsekvenserne af den nye offentlighedslov, og hvad der opfattes som en tiltagende lukket kultur på Slotsholmen. Synspunktet var, at embedsværket ved at åbne sig mere op mod omverdenen, faktisk vil kunne være med til at fremme en større substansdækning i medierne – og det vil i sidste ende være til fordel for centraladministrationen selv.
Som konkrete forslag til løsninger pegede debattørerne bl.a. på, at talsmænd i ministerierne ville kunne aflaste både ministeren og embedsmændene i forholdet til pressen. Og et andet forslag var øget brug af pressebriefinger i stil med dem, man bruger på udenrigsområdet.

Embedsværket anno 2015 – Bo Smith-udvalget stiller diagnosen

Hjemsendte embedsmænd og fyrede ministre. Hvordan står det til med samspillet mellem politikere og embedsværk?
Teltet var fyldt til bristepunktet – ja, faktisk var det for småt – i fredagens andet arrangement, hvor der var lagt op til en bredere vurdering og debat af embedsværkets tilstand. Og det var erfarne folk fra politikkens og mediernes verden, der stillede op:

• Bertel Haarder, medlem af Folketinget (V), næstformand for Præsidiet, tidligere minister og medlem af Bo Smith-udvalget
• Margrethe Vestager, EU-kommissær og tidligere minister
• Hans Mortensen, forfatter og journalist på Weekendavisen

Fra de to politikere blev der i vid udstrækning udtrykt tillid til embedsværket og til de grundlæggende linjer i det politisk-administrative system, vi har i Danmark. Det forhold, at der sker fejl i den offentlige forvaltning, er – selvom det koster ministre livet – ikke ensbetydende med, at man skal lave hele systemet om, blev det sagt. Men det er en anledning til at stramme op. Derfor er der god grund til, at man med jævne mellemrum ser på, om der er noget, der kan gøres bedre.

Et af de påpegede problemer, der synes at være evigt aktuelt, er nulfejlskulturen i centraladministrationen. Hvis det opfattes som forbudt at begå fejl, er risikoen, at vi er alt for dårlige til at håndtere dem, når de opstår. Der vil uvægerligt ske fejl på Slotsholmen, men mange fejl handler om dårlig administration, og ikke om ond vilje. Når den slags sker, handler det om at få orienteret de rigtige hurtigst muligt, ofte Folketinget.

En fejl, der bliver fortalt, kan oftest tilgives, mens et cover-up er utilgiveligt, lød det.
Også i denne debat blev spørgsmålet om Folketingets, mediernes og offentlighedens adgang til faglig viden et væsentligt tema. Det blev bl.a. diskuteret, om embedsmænd i højere grad bør stille deres faglige viden til rådighed i eksempelvis konferencer i Folketinget. Og også i forhold til medierne blev Slotsholmen opfordret til at arbejde med at øge tilgængeligheden til dem, der ved mest. Et tema i debatten var: Kan vi afmystificere det, der foregår i centraladministrationen, ved i højere grad at skabe åbenhed om processerne, eller er det naivt at tro på, at centraladministrationen, Folketinget og medierne i fællesskab kan skabe nye spilleregler, der vil kunne bane vejen for et mere tillidsfuldt samspil til gavn for alle?

I begge debatter blev der stillet gode spørgsmål fra interesserede tilhørere. Udvalget siger stor tak til både paneldeltagere og publikum for en god debat og for de gode input til udvalgets videre arbejde.